Firefox addons du ikke kan leve uden
Mandag 24 november 2008 af Line Wied
Developer Toolbar og Firebug er to Firefox addon's man ikke kan leve uden. De hører til blandt mine helt faste værktøjer og er ekstremt nyttige for alle der beskæftiger sig med webdesign.
Med Developer Toolbar installeret får man med et par klik oplyst alle tænkelige informationer om sidens HTML-elementer og CSS.
Noget af det aller-bedste er Developer Toolbar'ens muligheder for at få overblik over elementer på tværs af egenskaber: Få f.eks. markeret alle elementer der er positioneret relativt, eller alle links uden title attributter.
Med et par klik kan du få vist komplette lister over sidens links, se alle title-tags, dimensioner, cookies, validere dine feeds og meget, meget mere..
Der er selvfølgelig også indbygget hjælpelinier, lineal og et hurtigt overblik over farverne på siden:

Genvejen CTRL + SHIFT + F giver en infoboks med oplysninger om elementets navn, attributter, ancestors og children:
Firebug er et andet uundværligt stykke værktøj. Hvorsomhelst på siden kan du højreklikke->vælge 'Undersøg element' og få en fremragende oversigt over Stylesheets og CSS-regler.
Koden kan foldes ind og ud og når du fører musen hen over et kodeelement, bliver det highlighted med farver i hovedvinduet.
Og det stopper ikke her - Firebug kan bruges til at se alle forespørgsler med GET og POST inklusive response headers, størrelse og loadtid. Her er et eksempel:

Der masser af advanceret kræs for den professionelle i disse to værktøjer. Brugerfladen er overskuelig, og der er masser af indstillingsmuligheder og tastatur-genveje.
Er du nybegynder er der hjælp at hente i disse værktøjer, og du får hurtigt en god fornemmelse for hvordan koden hænger sammen.
God fornøjelse!


Line Wied blogger om CMS systemet Joomla og webdesign. Her er Tips, tricks og vejledninger i professionelt webdesign og udvikling af Joomla templates og lidt om livet i al almindelighed - som iværksætter og webnørd i særdeleshed.
