Find den rette webshopløsning

Skal du åbne din egen webshop, er det vigtigt, at du vælger den webshopløsning, der er den rette til dig og din virksomhed.

Der findes hovedsageligt to slags webshopløsninger, som er open source og hosted webshop, der hver har sine fordele og ulemper. Vi beskriver i denne artikel forskellen på de forskellige webshopløsninger, så du kan finde den webshop, der er den helt rette til dig.

Hosted webshop

En hosted webshop betyder, at der er en ”vært”, der står for tekniske, og du står for indholdet. Er du ikke inde i kodnings-verdenen, er denne løsning god for dig. Du har nemlig andre til at kode for dig. Dette betyder dog også, at du ikke har frie tøjler til at bestemme, hvordan din webshop skal se ud. Du betaler et månedligt beløb, og så er der ellers andre, der sørger for det teknisk tunge arbejde. Du skal selv sørge for indholdet på din hjemmeside, men er du helt ny inden for webshop-verdenen, er denne løsning god. Er der noget galt med hjemmesiden, ringer du til supportafdelingen, og så får de siden op at køre igen. Hosted webshops er ikke altid de første med de nye opdateringer, men de opdaterer jævnligt, da de ellers ikke kan følge med udviklingen rent konkurrencemæssigt.

DanDomain webshopløsning er en af de mest kendte løsninger inden for hosted webshops. Her kan du også få en gratis prøveperiode på 30 dage, helt uden forpligtelser, så du kan se løsningen og platformen an, og se om det er noget for dig. DanDomain er især kendt for deres høje niveau af service.

Open source webshop

Er der en programmør i din virksomhed, og vil du gerne have 100% frihed over din webshop, så er en open source webshop måske bedre for dig. Står din virksomhed selv for kodningen bag, kan I til enhver tid gå ind og lave de ændringer, der måtte til. Denne platform er altså mere fleksibel og åben. Der er dog ikke en supportafdeling, du lige kan ringe til, hvis der opstår problemer, og det er helt jeres eget ansvar at vedligeholde og opdatere hjemmesiden. Dette kan være en stor opgave, uden de rette kompetencer, og der er meget at holde styr på.

Tænk fremad

Når du skal finde den rette webshopløsning for dig og din virksomhed, gælder det både om at undersøge dine behov nu, men også om at forudsige virksomhedens fremtid. Ved du allerede nu, at fremtiden bringer andre behov med sig, end dem du har lige nu, kan det i nogle tilfælde være fordelagtigt på sigt at vælge ud fra dette. Husk også, at blot fordi du har oprettet en webshop, betyder det ikke, at kunderne og salget vil vælte ind. Det gælder om at lave indhold, der er søgemaskinevenligt lige fra starten. Ellers forsvinder din nye webshop i det store hav af webshops, og dine anstrengelser vil være forgæves.

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *